Irene valgte at stoppe sit arbejde på centret, efter mange års trofast virke. Selvom Lisbeth Tolstrup er i fuld gang med at overtage de mange opgaver, bliver det ikke nemt at erstatte Irene.
Der er blevet løftet mange tons og rengjort utallige kvadratmeter.
TAK - fra os alle sammen....
Irene valgte at stoppe sit arbejde på centret, efter mange års trofast virke. Selvom Lisbeth Tolstrup er i fuld gang med at overtage de mange opgaver, bliver det ikke nemt at erstatte Irene.
Der er blevet løftet mange tons og rengjort utallige kvadratmeter.
TAK - fra os alle sammen....
Arbejdsdag sept. 2020
Reception og kontakt for udlejning: +45 91339155
Feriecentrets historie
En historie indsamlet og bearbejdet af tidligere ejer Manfred Sørensen
- færdiggort af Lars Karmark A105
Indledning:
Ud fra spredte udklip i Feriecenter Kattegats scrapbog har jeg prøvet at sammenstykke Feriecenter Kattegats historie frem til 2004
Historien er uden garanti og bestemt ikke fyldestgørende, men den kan måske give en fornemmelse af den omtumlede tilværelse, feriecenteret har ført siden grundstenen blev lagt i 1974.
Manfred Sørensen
Historie:
Juli 1974:
Feriecenter Kattegats historie begynder i 1974, hvor Entreprenør Bøje Nielsen køber en grund i Bønnerup på næsten 2 hektarer for 365.000 kr. Bag købet står Interessantselskabet af juni 1971, der tegnedes af direktør Bøje Nielsen, ingeniør Ib Nielsen, ingeniør J. Dahl Knudsen og civilingeniør Hugo Pedersen. På denne grund bliver det nuværende Feriecenter Kattegat opført.
1976:
Under byggeriet i 1976 bliver jorden igen handlet, da Bøje Nielsen for 410.617 kr. overtager ejendommen og byggeriet personligt. Senere samme år (1976) bliver Feriehotel Kattegat indviet.
I samme periode bliver hotellet udstykket i en form for ejerlejligheder, og i juni og juli 1982 bliver 8 ud af de 146 lejligheder solgt for priser mellem 284000 og 305000 kr.
De 8 ejere kunne ikke kræve at bo i egen lejlighed, men fik ved ophold en rabat på 75%, dvs. man ferierede til ¼ af den officielle udlejningspris.
1978:
En ny kursusbygning bliver bygget og taget i brug i julen 1978.
(Dvs. Blok F med mødelokale, reception m.v.: MAS bemærkning).
Pris: 1,6 mil. kr. for 500 kvm.
”Danske Feriehoteller” (Dvs. det nuværende Feriecenter Kattegat, ”Fyrklit” ved Hirtshals, ”Nordsøen” i Blokhus, ”Vesterhavet” på Fanø, ”Klinten” ved Fåborg, ”Smålandshavet” ved Karrebæksminde), ændrer navn og præsenterer sig under fællesnavnet ”Danland”.
Årsag: Den tidligere benævnelse ”Danske feriehoteller” blev ofte forvekslet med ”Dansk Folkeferie”.
Kilde: Randers Amtsavis December 1978:
1982:
Her går det galt for Bøje Nielsen og BN Koncernen, der bliver tegnet af Bøje Nielsen og Axel Juhl-Jørgensen.
Et udrag af avisoverskrifter:
Jydske Tidende: 17.09.1982: Stormløb mod Bøje Nielsen
Ekstrabladet: 17.09.1982: Krak hos Bøje vil skabe flodbølge
Børsen: 17.09.1982: Sammenbrud i BN koncernen synes umulig at undgå. Det ender med at:
Kreditforeningen overtager hotellet på tvangsauktion i december 1982 for 24 millioner kr.
Kilde: Amtsavisen, artikel 29.09.1982
1982-1983:
Kreditforeningen sælger hotellet til ”Ejendomsselskabet af 10.02.1980” ved advokat Jens Maare, København. Beini Zimmermann bliver ansat til at bestyre (”sælge”) hotellet samt (nogle af) ejendomsselskabets øvrige aktiviteter, Hotel Kong Frederiks i København og Hotel Griffen på Bornholm.
Kilde: Bornholms Tidende 10.02.1983:
1983-1993:
I denne periode er der ikke udklip / oplysninger om ejerforhold, men tilsyneladende har det været ”Ejendomsselskabet af 10.02.80” ved Advokat Jens Maare, der har ejet og bestyret hotellet.
1993:
”Ejendomsselskabet af 10.02.1980” går en ”altomfattende konkurs”.
Kilde. Løsrevet avisudklip uden dato og avisangivelse
December 1993 - Januar 1994:
Jørn Thorbjørn Christensen, tidligere Thor Fisk, Grenå, køber hotellet i Bønnerup samt andre hoteller under selskabsnavnet ” JTC-Invest” eller ”JTC-Hotelgruppen”.
(JTC tegner: 1) Hotel Impala, 2) Hotel Rebild Bakker, 3) Hotel Kattegat, 4) Hotel Ærø Strand, 5) Middelfart Parkhotel, 6) Fanø Badeland.)
Kilde: Djurslandsposten 21.01.94
1994:
Auktion: 400 senge, 200 loftslamper, 300 sofaer samt mange andre hotelmøbler bliver solgt / foræret bort. Gulvtæpper bliver foræret bort.
Hotel Kattegat bliver sat på kur for 23 millioner, heraf blev 66%=15 millioner afsat til et trope-vandland.
Kilde: Nr. Djurs 18.03.94
1994 – 2000:
I denne periode er der ikke udklip af betydning i Feriecenter Kattegats scrapbog.
2000:
Bjarne Bøgh Jensen køber Feriecenter Kattegat.
2001:
Feriecenter Kattegat udstykkes i 149 ejerlejligheder.
--- nutiden er begyndt
2003 - 2004:
Feriecenter Kattegat Aps. ved Bjarne Bøgh bygger 8 nye penthouselejligheder på toppen af blok F (centerbygningen).
Salget starter i påsken 2004.
Salgspris: 1,4 - 1,6 mill. kr.
2015 -
I foråret -15 renoveres hele centeret for et større beløb, og fremstår derefter som et top-moderne feriecenter i smukke omgivelser.
I oktober samme år stiftes et APS ( Feriecenter Bønnerup Strand APS ) med det formål at rejse kapital til overtagelse af centerbygningen og beslægtede virksomhed fra Bjarne Bøgh (Dayz).
Der udstedes anparter á kr.5000,-, og i slut -15 falder alting på plads.
Ejerforeningen vælger et samarbejde med Danland som operatør, hvilket vil sige at ejerne har tilsluttet sig en aftale om udlejning af deres lejligheder gennem Danland.
Danlands personale er således også at finde i centrets reception.
2020 -
Ejerforeningen Feriecenter Bønnerup Strand overtager alle anparter i Feriecenter Bønnerup Strand APS.
Med underskriften af de 2 formænd, Allan Lillebæk, APS’et, og Peter Nees, Ejerforeningen, er feriecentrets plan 2030 iværksat.
Med 2030 planen igangsat er alle lejlighedsejere sikret samme indflydelse (efter fordelingsnøgle/lejlighedsstørrelse) i feriecentret, og ikke som før, hvor nogle ingen indflydelse havde på APS’et, da de ikke var medejer deraf.
Ejerne er herefter herrer i eget hus....
Ejerforeningen Feriecenter Kattegat / +45 30537632 / ejerkat@gmail.com / webmaster +45 23393242 / © 2015 Karmark.